Fuldendt håndværk

Når vi ser noget design vi kan lide og som vi oven i købet enten har i vores hjem eller drømmer om at få, ja så deler vi det gerne med jer.

Københavns Møbelsnedkeri designer smukke smukke ting i træ. Så fuldkomment og lækkert  at vi har lyst til at eje en af hver, tak.

Køkkener, stole, borde, reoler og bænke er blot noget af det de har på menuen og det er altsammen i den samme fine gennemførte stil. Vi tror på at mindst et af deres designs bliver en dansk møbelklassiker!

Kig på deres ting her og så giv os lige ret i at det er alt for lækkert! http://www.kbhsnedkeri.dk/

Kollektions teaser

Hvor vidt skal man dele ud af sine guldkorn? Hvor tæt skal man holde kortene til kroppen?

Efter vores tur til Hong Kong og valget af Polly som vores æskedame, så skulle hele kollektionen jo lige på plads. Vi arbejder stadig på de sidste detaljer, så de kan komme igang med at lave første runde af kollektionsprøver til os. Men men men, vi har skam sendt første linie afsted, som vi har døbt COLOR LINE fordi den simpelthen er meget meget farverig.

Den vil vi gerne give jer en lille forsmag på her på bloggen, men vi har pakket den godt ind så vi ikke røber alt for meget!

Der skal jo stadig være noget I kan glæde jer til, når kollektionen kommer til sommer.

Enjoy.

Hong Kong #2

Hong Kong er…..

Toptjekket, rent, snavset, moderne, asiatisk, international, nem, overvældende, venlig, skør, irriterende, lysår foran DK og meget meget mere. Vi har kun været her i halvandet døgn, og det er bare nogle af de indtryk vi allerede er blevet bombarderet med.

Vi har mødt Polly, damen der skal lave vores æsker…..eller det er nok ikke Polly in person der skal lave dem, men hele hendes apparatur af fabrik der skal lave dem. Og hun var skarp! Faktisk så skarp at vores æsker bliver endnu bedre end vi havde turde håbe på.

Næste skridt er et hun skal have de færdige designs, klargjort til produktion og det er en lille bitte smule angstprovokerende for en designer at give slip og sige, så nu er det færdigt, intet mere jeg kan rette på dem. For det er der! Vi sidder i dette minut og ændrer, retter til, justerer og fintuner så det hele bare bliver så perfekt som muligt. Men det er altså godt med sådan en deadline, ellers ville vi aldrig få noget produceret fordi det er så svært at blive helt tilfreds med noget man har nørklet med i så mange måneder.

Men Polly, hende kan vi li’! Og hun bliver vores nye æskeguru.

Vores Hong Kong damer

Her kan I se et billede af Polly som havde den mest toptjekkede virksomhed, men spejle overalt og skjulte døre. Og vores højre hånd, Pernille.