DESIGNCIRCUS

Vi skal snart på messe hvor vi både skal vise vores fine æsker frem, men også vores nye kollektion. Det er en serie i melamin, som vi har designet med henblik på de mange picnics og aftener på terrassen, vi forhåbentlig snart går i møde.

Tankerne bag kollektionen har været mange, anvendelighed er som bekendt meget vigtig for os, men skønhed er først og fremmest vores fokus. Vi har også været omkring den noget gennemtraskede finanskrise og som så mange andre, har vi prøvet at designe os ud af den.

Vi har nemlig valgt ord som fun, CAREFREE, hope, summer, CANDY, bright og HAPPY, til at beskrive vores nye kollektion.

Colors of hope and summer

Det er faldet i god jord hos DESIGNCIRCUS, som har udvalgt en del af vores produkter til den største trendzone på Formland. Prøv at tjekke deres fine logo, det elsker vi bare! Og vi glæder os virkelig meget til at udstille på deres “markedsplads” som er temaet i år.

Æsker i stof…

Vi har faltisk haft rigtig mange besøgende på vores stand idag, indtil videre er det blevet til 6 nye forhandlere idag. Det summer på gangene og her er mange besøgende, så mon ikke vi kan nå at få et par stykker mere i hus?

Vores stofæsker er bare bestsellere, folk er virkelig begejstrede for kvaliteten og hele udtrykket. Mange bliver overraskede over at det er stof, vores æsker er beklædt med, for umiddelbart kan man ikke se det hvis ikke man rører ved dem. Når de kommer tættere på og får rørt ved æskerne, så bliver de helt glade og så er vores mission opnået.

Tænk engang, at vi har designet et lille bitte stykke glæde….

Limited - Manostiles stofæsker
Vores absolutte bestseller

Formland – part 2

Vi lærer meget her på Formland. F.eks tysk…Altså det er ihvertfald en god idé at kunne. Men indtil videre klarer vi os med noget gebrokkent tysk/engelsk og det er gået okay. Og så måtte vi jo også lige hurtigt lave en prisliste i euro. Så uanset hvor godt vi har forberedt os, så er der altså stadig små ting, der dukker op, der må fikses hen ad vejen.

Men det går altså meget godt, de garvede udstillere siger dog at her er meget dødt, sammenlignet med de tidligere år. Det har vi ikke mærket, men vi har heller ikke noget sammenligningsgrundlag.

Igår var en rigtig god dag for os, vi fik 3 gode Århus butikker i hus, Decorate Shop, Inch & Boxdelux. Vi var også heldige at få Kirks Bazaar I Vanløse som forhandler mange andre virkelig lækre ting. Så slå et smut forbi når vores æsker lander i butikkerne.

Idag fik vi besøg af Mageløs fra Odense og de bestilte vores æsker. Vi kommer også helt til Skagen og det synes vi er ret fedt, så kig forbi Den Blå Appelsin. Vores første kunde i Tyskland kom også i hus  – UNGIFT, det samarbejde glæder vi os også til!

Så alt i alt kan vi vist ikke klage, vi får meget positiv respons og det tror vi er en god indikator for resten af salget.

I hører mere….

Formland – Designmessen i Herning

Det er ikke mange dage siden at vi sendte messeinvitationer ud og vores nye brochure. Efter forhandlerne har modtaget dem har vi simpelthen oplevet så stor interesse for vores produkter og utroligiig meget positiv feedback.

Igår var vi blandt andet hos Grønlykke.com og vise vores produkter til Mette der ejer butikken. Hun er jo rimelig garvet og har styr på hvad der skal være i sådan en livsstilsbutik, butikken er jo et univers af skønne ting og sager. Mette synes at vores Limited Edition, Neutral Line og Skoæsker ville passe flot ind i hendes sortiment, og det er vi jo glade for:-)

Men vi får nok også travlt på messen, for der er rigtig mange der også gerne vil kigge forbi og se vores ting der. Det er første gang vi skal udstille på Formland og vi er rigtig spændte på de 4 dage messen har åben. Fredag morgen starter med et åbningsforedrag af Christian Stadil som vi har stor respekt for, så vi håber også at tage lidt lærdom med os hjem fra Herning.

Nu arbejder vi bare på højtryk for at få indrettet en fin messestand, få al vores logistik til at gå op og så må vi ellers bare håbe at messen bliver en succes. Hvis  du kommer forbi kan du finde os i Hal L stand 9166.

Vi glæder os bare så meget!